Udskriv

Ny bestyrelse i DHPU

Michael Olsen er ny formand for DHPU, og bestyrelsen har fået et enkelt nyt medlem.

Ved det ordinære repræsentantskabsmøde i DHPU lørdag den 28. februar fik unionen ny formand.

Michael Olesen, som de seneste tre år har været en del af bestyrelsen, blev valgt som formand uden modkandidat. Den hidtidige formand gennem tre år, Jens Voetmann, genopstillede ikke. Michael Olesen er netop skiftet fra Parafun til PG Tølløse.

Jens Voetmann forlader bestyrelsen og kommer i stedet til at lægge noget tid i sikkerhedsarbejdet.

Essie Saadi fra Airwave blev valgt som nyt medlem i bestyrelsen. Søren Egebjerg fra Parafun modtog genvalg til bestyrelsen.

Birger Strandqvist fra XC Sjælland og Henrik Strandgaard fra Valhalla fortsætter i bestyrelsen og var ikke på valg.

Den samlede bestyrelse består således af:

Michael Olesen (formand)
Birger Strandqvist
Henrik Strandgaard
Essie Saadi
Søren Egebjerg